iGEM

iGEM står for international Genetically Engineered Machine competition og er verdens største internationale konkurrence for syntetisk biologi. Både gymnasie- og universitetshold har deltaget i konkurrencen siden den startede i 2004. Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Københavns Universitet (KU) og Syddansk Universitet (SDU) deltager hvert år i konkurrencen, men indtil videre er der ikke nogen danske gymnasiehold, som har deltaget. 

Gymnasiehold skal ligesom universitetshold betale registreringsgebyr på $4,500/år og selv søge om penge til at dække omkostninger i forbindelse med rejse, logi og laboratoriematerialer. Derudover begrænser reglerne for arbejde med GMO i gymnasiet, gymnasiernes mulighed for at deltage. Det er bl.a. ikke tilladt for gymnasieelever at transformere et plasmid to gange. Dette er nødvendigt, da iGEM udsender Biobricks (inkl. biosensor dele) i så lave koncentrationer, at det først skal opformeres i en E. coli bakteriestamme. 

Ved hjælp af Biosensor projektet vil Biotech Academy gøre det muligt for gymnasieelever at lave nye biosensorer, som kan indsendes til iGEM gennem DTUs iGEM hold. Biotech Academy hjælper derfor med at bygge bro mellem gymnasiet og universitetet, med syntetisk biologi som bindeleddet. 

Har du lyst til at arbejde mere med syntetisk biologi kan du kontakte DTUs iGEM hold på dtubiobuilders@gmail.com eller besøge deres hjemmeside DTU Biobuilders 


Snake bite detectives - Diagnosticering værktøj til slangebids diskriminering

5 millioner slangebid forårsager hvert af år 100.000 dødsfald og 400.000 mennesker lider slemme men [1]. Som det ser ud nu er den eneste effektive behandling modgift som kommer fra heste, denne form for modgift giver ofte mange bivirkninger og det er derfor lægerne kun giver patienterne modgift som den sidste udvej [2].

Når man bliver bidt er det svært for de fleste mennesker at huske detaljer omkring slanges udseende, dette gør det næsten umuligt at administrere den korrekte form for modgift. Hvis slangen ikke kan blive identificeret så benyttes der en modgift, der virker mod mange slangebid, den har en højere koncentration som kan forårsage allergiske reaktioner.

Ved at nedsætte tiden det tager at diagnosticere og at man vil kunne administrere en mindre mængde af modgift vil man kunne administrer den korrekte modgift til patienten og  øge overlevelsesraten for slangebid [3].

Vi vil benytte os af syntetisk biologi til at fremstille en nem, hurtig og billig test som kan identificere hvilken type slange man er blevet bidt af ud fra en blodprøve.   


[1] Chippaux JP (1998). Snake-bites: appraisal of the global situation. Bulletin of the World Health Organization, 76(5),515-24. 

[2] Gutiérrez JM, León G, Lomonte B, Angulo Y (2011). Antivenoms for Snakebite Envenomings. Inflammation and Allergy. Drug Targets 10(5), 369–80. 

[3] Warrell D, Gutierrez JM, Padilla A (2007). Rabies and Envenomings: a Neglected Public Health Issue: Report of a Consultative Meeting. World Health Organization, Geneva.